Der planlægges en gennemgribende renovering og ombygning af indskolingen på Vadgård Skole i Gladsaxe.
Vadgård Skole i Gladsaxe er en bevaringsværdig bygning, og derfor planlægges en stor renovering af indskolingen, hvor fokus er på at etablere moderne og fleksible læringsmiljøer.
Renoveringen indeholder en ombygning af blok 1 og blok 2, der får nye klasselokaler og fagområder samt en ny SFO og administrative faciliteter. Hertil etableres der også et samlet område for Håndværk og Design, der i større grad end nu kan imødekomme de nutidige undervisningsformer. Planen er også at skabe åbne læringsrum med garderobezoner for en direkte adgang til udearealer, som kan skabe en bedre sammenhæng mellem inde- og udemiljøer.
Udover den indvendige ombygning, så bliver der også gennemført en renovering og energioptimering af tage, facader og vinduer. Projektet i sin helhed har stort fokus på indeklimaet og derfor etableres der nye ventilations-, varme- og belysningsanlæg samt en automatisk solafskærmning.
Vadgård Skole er desuden i gang med en udskiftning af asbestholdige tage, og det arbejde forventes at fortsætte frem til udgangen af 2026.
Der er afleveret dispositionsforslag for projektet, men der er endnu ikke hverken start- eller sluttidspunkt for renoveringen.
Følg udviklingen i projektet på Projektagenten.
Se mulighederne i vores database med en gratis demo.
Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.