Messecenter Vesthimmerland, udbygning

Messecenter Vesthimmerland skal renoveres. Blandt andet skal nogle lokaler bygges om til møde- og konferencelokaler, og foyer, køkken og lager skal bygges ud.

Illustration: Krogh Madsen Arkitekter

Messecenter Vesthimmerland har i en lang årrække oplevet stigende omsætning grundet vækst og flere arrangementer, men en forudsætning for at fortsætte denne udvikling er, at centeret løbende optimeres og udvikles til at imødekomme gæsterne forventninger. Derfor er der, i forbindelse med at Erhverv Vesthimmerland er fraflyttet deres lejemål i Messecenteret, opstået et ønske om at overtage denne del og omdanne det til møde- og konferencelokaler.

Dertil kommer også et behov for at udvide foyer og køkken, da områderne er for små, når der afholdes store arrangementer med op til 1500-2000 gæster på én gang. Køkken og lager har også brug for en renovering samt en øget kapacitet på køl og frys, for at det kan efterleve myndighedernes krav og fortsat opnå Elite Smiley fra Fødevarestyrelsen.

Arkitektfirmaet Krogh Madsen har lavet et forslag til en udvidelse af foyer, som kan ses på billedet, samt forslag til en tilbygning til køkkenet med et separat anretter køkken, og firmaet skal også varetage detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale. Udvidelsen af foyer vil indebære en overdækning af det udendørs areal, der lige pt. er imellem de to bygninger ved Messecentrets hovedindgang.

Byggeopgaverne vil blive sendt i udbud henover januar og februar 2025.

Projektet forventes påbegyndt i Q2 2025 og afsluttet igen allerede i Q3 2025.

Har projektet fanget din interesse? Book en gratis demo af Projektagenten.