Domi Bolig påtænker en nedrenovering og fortætning af deres afdeling 33 på Nyvej og Smedegårds Allé i Malling.
Illustration: KAARK
Afdeling 33 er beliggende meget centralt i Malling by, og de 20 rækkehuse, som den i dag består af, er alle opført mellem 1960 og 1964. Boligerne er løbende vedligeholdt og renoveret med blandt andet ny isolering samt nye radiatorer. Nu er planen dog at foretage en såkaldt sokkelrenovering af de eksisterende boliger samt opføre yderligere boliger for at fortætte området.
De eksisterende boliger vil altså blive revet ned til soklen, hvorefter der vil blive opført 20 nye boliger på de tilbageværende sokler. Hertil vil der så også blive opført et endnu uvist antal helt nye boliger for at fortætte området.
Landsbyggefonden er økonomisk støtte til renoveringen, og Aarhus Kommune har tildelt nybyggerkvote til opførelsen af yderligere boliger. Før projektet kan gå i gang skal der dog udarbejdes en ny lokalplan, og den forventes ikke færdig før i sommeren 2026. Herefter vil Domi Bolig så kunne gå i gang med de reelle projektforberedelser som skitsering, projektering og udbud. Derfor er den nuværende skitse, udført af KAARK, også bare foreløbig, og der kan forekomme ændringer efterhånden som projektet skrider frem.
Projektet er anslået til at kunne gå i gang i Q3 2028, og håbet er, at det kan stå færdigt i Q4 2029.
Har projektet fanget din interesse? Book en gratis demo af Projektagenten og hold dig opdateret.