Der er et ønske om etablering af et datacenter i Aalborg Kommune i tilknytning til vedvarende energiproduktion og stærk elinfrastruktur. Derfor er placeringen foreslået at være ved Nordjyllandsværket tæt på Norbis Park.
Visualisering: AK 83 ARKITEKTER A/S
Forventningen er, at datacenteret kommer til at bestå af fire 20.000 m2 storebygninger samt en tilhørende transformatorstation. Bygningerne forventes at blive 12 meter i højden. Alle bygninger skal placeres inden for samme område sammen med vejarealer, regnvandsbassiner og grønne arealer. Herudover er det også planen, der skal bygges en biogasturbine til strømproduktionen.
Det samlede foreslåede område er cirka 55 hektar og ligger i landzone, hvor det i dag bliver brugt til landbrugs drift og vindenergi. Det er derfor også nødvendigt, at de opsatte vindmøller fjernes, før området kan bruges til et datacenter.
Tanken er, at datacenteret skal fungere som et co-location campus, hvor forskellige globale softwareudbydere kan leje sig ind.
Planområdet ligger i et risikoområde for oversvømmelse fra Limfjorden, og vandhåndteringen skal derfor undersøges og løses som del af planprocessen. Her skal der også undersøges, hvordan der kan planlægges for et nyt datacenter samtidig med, at kystlandskabet sikres.
Der er endnu ikke koblet bygherre eller investor på projektet. Byggestart forventes i Q1 2027, og det bør stå færdigt i Q1 2030.
Har det fanget din interesse? Følg projektets udvikling på Projektagenten: https://app.projektagenten.dk/project/52241
Prøv databasen med en gratis demo.
Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.