På hjørnet af Østergade og Jernbanegade i Middelfart planlægges der nu opførelse af Bryggergaarden – en ny og eksklusiv ejendom med både erhvervslejemål og lejligheder.
Melfarhus ApS har overtaget grunden og ønsker at etablere en bygning med 24 lejligheder, et 450 kvm stort areal til Fyns Bank samt et par butikker. De 24 lejligheder bliver private udlejningsmål og kommer til at være beliggende på anden salen med varierende størrelser på mellem 65 og 90 kvm. Fynske Bank flytter ind i både stueetage og førstesalen af den nye ejendom, Bryggergaarden, hvor der bliver op til 5 erhvervslejemål yderligere i gadeplan langs Jernbanegade.
Ejendommen bliver samlet på cirka 3860 kvm og vil blive opført i to etaper. Den første etape er på omkring 3407 kvm og anden etape på de resterende 452 kvm. Byggeriet bliver opført i materialer af høj kvalitet og projektet er tegnet med respekt for byggestilen i bydelen. Ønsket er, at Bryggergaarden bliver et arkitektonisk fyrtårn i centrum både med henblik på udtryk og placering.
Projektet er udarbejdet i samarbejdet mellem Melfarhus ApS, C&W Arkitekter og altså den kommende lejer, Fynske Bank.
Estimeret byggestart er Q3 2026, og parterne forventer at bygningen står klar til indflytning i efteråret 2027.
Har projektet fanget din interesse? Med en gratis demo på Projektagenten kan du læse mere og følge udviklingen.
Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.