Bæredygtighed er et af de mest presserende emner i byggebranchen. Det betyder også, at efterspørgslen efter grønne og mere bæredygtige byggerier er stigende. Netop her er Svanemærket blevet en slags grøn blåstempling i en ellers grå industri. Men hvad dækker det egentlig over, når et byggeri praler af den lille hvide svane på grøn baggrund?
I takt med at klimakrisen kradser, og kravene til bæredygtigt byggeri vokser, har én særlig grøn etiket fået solidt fodfæste i den nordiske byggebranche. Her er tale om Svanemærket. For virksomheder handler det ikke længere kun om at ville det grønne, men også om at kunne dokumentere det – og det kan de med Svanemærket. Det er nemlig en certificering, der stiller skrappe krav til hele byggeriets livscyklus med det for øje at nedsætte den samlede miljø- og klimabelastning. Vil du blive klogere på svanemærket byggeri, er der god grund til at læse videre her.
Siden 1989 har Svanemærket fungeret som en slags grøn vejviser for både forbrugere og virksomheder. Det er Nordens officielle miljømærke – og en af verdens mest ambitiøse certificeringer. Bag mærket gemmer der sig en lang række krav til miljø, sundhed og ressourceforbrug, der skal opfyldes for at opnå certificeringen. En bred vifte af produkter og services kan blive certificeret med Svanemærket – lige fra rengøringsmidler og møbler til hoteller og altså også byggerier.
Og det er med god grund. Byggebranchen kan ikke just prale af at være en klima-darling – men netop derfor rummer branchen også et kolossalt grønt potentiale. Uanset om det drejer sig om opførelse af nye byggerier eller opgradering af eksisterende bygninger, kan Svanemærket være et stærkt redskab at arbejde med, hvis man ønsker at bidrage til en grønnere branche. Både nybyggeri, renovering og bygningsdrift kan opnå certificeringen.
Når et byggeri opnår Svanemærket, er det et kvalitetsstempel, der dækker hele bygningens livscyklus – fra opførelse og materialevalg til drift og senere nedrivning. Der stilles skrappe krav til blandt andet lavt energiforbrug, godt indeklima og dokumenteret lav miljøpåvirkning. Kravene bliver løbende opdateret, så mærket hele tiden afspejler den nyeste viden og de højeste standarder. Desuden foretages der både dokumentationskontrol og stikprøver på byggepladserne, som sikrer at virkeligheden stemmer overens med papirerne.
Tanken er, at Svanemærket skal gøre det lettere at identificere byggerier, der faktisk lever op til en høj bæredygtighedsstandard – og ikke blot pynter sig med grønne hensigtserklæringer.
Bliv klogere, på hvad svanemærket byggeri rummer i Licitationens nye podcast. Lyt med her.
Næsten 77.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og institutioner er opført eller under konstruktion i Norden. Det viser tal fra Svanemærket. Men hvilke krav opfylder disse 77.000 byggerier egentlig for at kunne bryste sig af Svanemærke-certificeringen?
Ifølge den nyeste, fjerde generation af Svanemærkets krav, der blev lanceret i 2023, skal en certificeret bygning have et markant lavere energiforbrug end lovens minimum, den skal sikre et sundt indeklima med kontrolleret ventilation og begrænsede emissioner, og den skal være fri for en lang række problematiske kemikalier. I praksis betyder det eksempelvis, at maling, fugemasser, gulvbelægninger og isolering skal sorteres fra, hvis de indeholder stoffer på Svanemærkets forbudsliste.
Men ambitionerne rækker videre. Et Svanemærket byggeri skal også understøtte den cirkulære økonomi: Materialer skal kunne skilles ad, genbruges eller genanvendes, og der stilles krav til affaldssortering både under og efter byggeprocessen. Biodiversitet er heller ikke glemt – der skal tages højde for grønne arealer, lokal flora og fauna, og selve byggegrunden må ikke være i konflikt med beskyttede naturområder.
Endelig er Svanemærket også blevet justeret til at være i tråd med EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer.
Kilde: Svanemærket – en guide til mere cirkulært byggeri
For at få fingrene i certificeringen skal byggeriet ikke blot opfylde obligatoriske krav. Det skal derudover også opfylde nogle pointkrav. Her tildeles point for bæredygtige valg og løsninger, der rækker ud over minimumskravene: måske vælges der solceller, grønne tage eller ekstra foranstaltninger for biodiversiteten.
Hvor mange point et byggeri skal have, afhænger af, hvilken type det er. Etagebyggeri, skoler og daginstitutioner har forskellige krav. Men fælles for dem alle er, at jo grønnere og mere gennemtænkt byggeriet er, jo flere point tikker ind. Pointsystemet giver altså plads til at skrue op for de grønne løsninger, der giver mest mening for det enkelte projekt.
Man kan tænke på pointordningen som en slags bæredygtighedsbuffet, hvor man selv kan vælge, hvor fokus skal lægges. Nogle løsninger giver 1 point mens andre giver 3 point. Jo flere grønne valg, desto flere point.
Læs mere om pointkravene for svanemærkede byggerier her.
Svært at få. Let at vælge. Sådan lyder Svanemærkets slogan. Mens det kræver meget at få det lille grønne mærke i hus, gør det til gengæld valget nemt for forbrugerne. For virksomheder betyder Svanemærket ikke kun anerkendelse af deres bæredygtige indsats – det kan også være et stærkt værktøj til at overleve og konkurrere i en verden, hvor bæredygtighed vejer tungere end nogensinde.
93 procent af danskerne kender Svanemærket, og 66 procent kigger aktivt efter Svanemærket, når de vælger varer. Det gør mærket til et af de mest genkendelige og troværdige i Danmark – og netop denne tillid er ifølge bæredygtighedsrådgiver, Davide Castella, en af Svanemærkets største forcer. Det er med andre ord en grøn kapital, der kan omsættes direkte i branding, kundetillid og markedsføring. Det er ifølge ham et stærkt kort at have på hånden.
Det skal dog understreges, at det ikke er lutter lagkage at tilegne sig Svanemærket. Kravene er omfattende, og dokumentationsarbejdet er både detaljeret og ressourcekrævende. Dette kan du blive meget klogere på i Licitationens podcast, hvor der stilles skarpt på brancheaktørers konkrete erfaringer med svanemærket byggeri.
I en branche, hvor bæredygtighed efterhånden er blevet et konkurrenceparameter, findes der flere måder at dokumentere sine grønne ambitioner på. Blandt de mest udbredte certificeringsordninger er tyske DGNB og amerikanske LEED, som begge arbejder med pointvurderingssystemer. Her kan bygherren selv vælge, hvilke bæredygtighedstiltag man vil satse på – og opnå bronze, sølv, guld eller platin alt efter indsatsen.
Svanemærket skiller sig ud ved at sætte faste minimumskrav på tværs af en lang række områder – herunder energi, materialer, indeklima, kemikalier og affaldshåndtering. Det er et såkaldt lavemissionsmærke, hvor ambitionen er at skubbe markedet i en mere bæredygtig retning ved at hæve bundniveauet.
Der bygges som aldrig før, og prognoserne peger på, at et rekordår venter byggebranchen. Det kan umiddelbart virke vanskeligt at navigere i dette byggeboom, og måske virke endnu mere uoverskueligt at finde frem til byggeprojekter med fokus på bæredygtighed. Men ikke med Projektagenten.
Med én platform har Projektagenten samlet bygge- og anlægsprojekter i Norden. Dette gør det muligt at navigere præcist i et ellers uoverskueligt marked. Ved hjælp af avancerede filtreringsfunktioner kan brugerne hurtigt sortere projekterne efter anerkendte bæredygtighedscertificeringer som Svanemærket, DGNB, LEED og BREEAM.
Vil man f.eks. kun se svanemærkede projekter, er det blot et spørgsmål om at sætte kryds i den rette boks – og med ét får man et opdateret overblik over relevante byggeprojekter med netop den certificering. Det sparer tid og sikrer, at brugerne kun ser de projekter, der opfylder deres specifikke krav til bæredygtighed.
Book en gratis demo af Projektagenten.
