DGNB-certificering: En vej til bæredygtigt byggeri

DGNB-certificering (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en internationalt anerkendt certificeringsordning med fokus på bæredygtighed i byggeriet.

Certificeringsordningen stammer fra Tyskland, men er blevet tilpasset danske forhold af Rådet for Bæredygtigt Byggeri (RFBB). DGNB er en frivillig certificering, der vurderer projekter ud fra miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Afhængigt af den samlede vurdering, som også omfatter områdets kvalitet, processen og tekniske overvejelser, kan et projekt tildeles enten bronze-, sølv-, guld- eller platincertificering.

I denne artikel vil vi se nærmere på de forskellige typer DGNB-certificeringer, hvad der kræves for at opnå dem, og hvilke fordele det kan have for din virksomhed at stræbe efter disse standarder.

 

DGNB: Et overblik

I henhold til RFBB’s retningslinjer findes der forskellige typer DGNB-certificeringer, som hver især vurderer en bygning, renovering, et byggeri eller et byområde på baggrund af en helhedsvurdering. Certificeringerne dækker mange områder, herunder indeklima, sociale forhold og biodiversitet.

Der findes fem forskellige typer af DGNB-certificeringer:

DGNB: Renovering & Nybyggeri

Når en ny bygning skal certificeres, så kan det ske ved en prækvalificering, hvor projektmaterialet vurderes ud fra DGNB-kriterierne. Den endelige vurdering af certificeringen kan dog først laves, når byggeriet er afleveret. Certificering af et nyt byggeri kan ske op til 3 år efter afslutning, men bliver dog typisk gjort umiddelbart efter aflevering.

Alle typer af nye byggerier kan DGNB-certificeres. Hvis byggeriet ikke passer under én af følgende bygningstypologier, så kan det certificeres under FLEX-ordningen:

  • Kontorbygninger
  • Beboelse
  • Uddannelse
  • Børneinstitutioner
  • Hotel
  • Butik

 

FLEX-ordningen sikrer, at alle typer af nye byggerier kan certificeres. Ved denne ordning bliver der for hvert enkelt byggeri udarbejdet en tilpasset udgave af ordningen, så kriterierne matcher typen af byggeri.

DGNB: Drift

Dette er en certificering for eksisterende bygninger. DGNB Drift er et værktøj til at hjælpe bygningsejere med at lave udviklingsplaner og fremme bæredygtighedstiltag i deres bygninger. Under processen indsamles og verificeres bæredygtighedsdata for bygningens reelle performance, hvilket hjælper bygningsejeren til at optimere driften af bygningen.

Certificeringen DGNB Drift er relevant for alle typer bygninger uanset tilstand og alder. Kort sagt handler denne certificering om at indsamle data om nuværende performance, hvorefter der kan lægges en plan for forbedring af bygningen. Når der er gået tre år fra certificering, skal bygningen re-certificeres, hvor forbedringerne evalueres, og der lægges planer for nye tiltag.

DGNB: Rum

Denne certificering er for mindre renoveringer samt nyindretning af lejemål, og er udarbejdet for at sikre, at kontorlejemål bliver renoveret og genindrettet på en bæredygtig måde mellem lejere. Certificeringen skal forhindre at lejemål får revet alt interiør ud og erstattet med nyt mellem hver lejer, da dette forkorter levetiden for materialer og inventar markant. DGNB Rum er ligeledes med til at sikre en større synergi mellem de indre og ydre rammer af en bygning.

Certificeringen bygger på den samme helhedsorienterede tilgang, som de andre DGNB-certificeringer, og består yderligere af 3 kvaliteter og 12 kriterier, som danner grundlaget for renoverings- og indretningsprojekter med lavere miljøpåvirkning. Certificeringen kan opnås i samarbejde mellem udlejer og lejer, men det er også muligt for udlejer alene at opnå en basiscertificering af DGNB Rum.

DGNB: Villa

Villa-certificeringen fokuserer på mindre boligprojekter, så som nybyggede enfamiliehuse, flerfamiliehuse og fritidshuse på maksimalt 1500 m2 samlet set. Byggerier over dette areal skal fortsat certificeres under DGNB Renovering og Nybyggeri. DGNB Villa er en separat certificering og adskiller sig fra de andre ved ikke at blive tildelt bronze-, sølv-, guld- og platin, men derimod en samlet bæredygtighedsscore, hvor der kan opnås op til 5 stjerner.

I denne type certificering kan klimapåvirkning desuden udregnes ud fra CO2 udledning pr. person i stedet for CO2 udledning pr. m2, hvilket sikrer, at man ikke belønner de unødvendigt store boliger. Der kan certificeres op til 6 enheder af maksimalt 250 m2 pr. enhed sammen.

DGNB: Byområder

Byområder på mindst 2 hektar og med en bolig andel på mellem 10% og 90% kan certificeres under denne type. Denne type certificering er udarbejdet for at skabe bæredygtig udvikling af byområder. Dette er ikke en fast standard og udvikler sig i takt med, at der kommer mere viden og erfaring med bæredygtige tiltag i byområder.

Da byområder typisk tager mange år at udvikle, så kan denne certificering opnås i tre faser: Plancertificering under planlægningsfasen, Midtvejscertificering under udviklingen af byområdet og Endelig Certificering efter afslutningen af byområdet. Certificeringen for byområder kan desuden kun opnås for sølv-, guld- og platinniveauer.

 

DGNB Tillægsudmærkelser

For certificeringen DGNB Renovering og Nybyggeri er det også muligt at opnå de selvstændige tillægsudmærkelser DGNB Hjerte, DGNB Diamant og DGNB Planet.

DGNB Hjerte

DGNB Hjerte gives til byggerier, hvor mindst 75% af deres angivne point, er tildelt som hjerte-point. Certificeringen tildeles byggerier med ekstra fokus på brugernes sundhed og velvære gennem optimering af indeklimaet. DGNB Hjerte har særligt fokus på de fem hovedkategorier illustreret herunder:

 

Du kan læse meget mere om de forskellige certificeringer, hvordan de opnås og kravene dertil, på RFBBs hjemmeside.

DGNB Diamant

DGNB Diamant fokuserer på de arkitektoniske kvaliteter i et projekt ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Dette bliver gjort løbende igennem byggeriets faser. Certificeringen har til formål at tydeliggøre og understøtte arkitektonisk kvalitet i DGNB certificerede byggerier ud fra de tre hovedkategorier: funktionalitet, holdbarhed og skønhed. Her vurderes der, hvordan byggeriets udformning, valg af materialer og brug over tid kan skabe kvaliteter, der bidrager markant til bygningskulturen.

DGNB Planet

DGNB Planet er en udmærkelse skabt for at bringe byggerier indenfor de planetære grænser. De planetære grænser definerer ni områder, som er altafgørende for livet på planeten, og for hvert af disse områder er der defineret en øvre grænse, som skal sikre opretholdelsen af vores økosystemer. De planetære områder er klimaforandringer, biodiversitet, kredsløb af kvælstof og fosfor, arealanvendelse, kemi og ferskvand. Ud fra disse er der i denne udmærkelse opstillet en række knock-out krav, og hvis et byggeri ikke overholder disse, så kan det ikke opnå udmærkelsen.

DGNB Planet bliver løbende udviklet i takt med, at der kommer mere data og viden om de planetære grænser, og hvordan de kan holdes op imod byggerier. Derfor er det også en udmærkelse, der skal vedligeholdes ved årlige rapporteringer af bygningens biodiversitetsstrategi og energiforbrug.

 

Hvordan tildeles DGNB-certificeringer?

For at et byggeri kan opnå en DGNB-certificering, stilles der krav til, at der både gøres brug af bæredygtige byggematerialer, som har minimal miljøbelastning, at der implementeres langtidsholdbare løsninger, der mindsker udgifter til vedligeholdelse og drift, og at byggeriet skaber et sundt miljø for mennesker at opholde sig i med et godt indeklima og gode udearealer.

DGNB-certificeringen er baseret på et pointsystem, hvor byggeriet vurderes på seks fokusområder, der giver en samlet score fra 0-100%. De seks fokusområder afspejler DGNB’s holistiske tilgang og inkluderer:

  • Miljømæssig bæredygtighed
  • Social bæredygtighed
  • Økonomisk bæredygtighed
  • Teknisk kvalitet
  • Proceskvalitet
  • Områdekvalitet

 

Det er altså et centralt element for DGNB-ordningen, at byggeriets score skal være jævnt fordelt på alle 6 fokusområder, for at det kan opnå en DGNB-certificering. Det går derfor ikke, at der i et projekt kun er gjort brug af bæredygtige materialer, uden at der er tænkt over bygningens tilgængelighed eller byggeriets langsigtede levetidsomkostninger.

Alt efter hvor høj en score, et byggeri opnår, kan det tildeles en bronze-, sølv-, guld- eller platin-certificering. På illustrationen herunder kan du se, hvor høj en score de forskellige certificeringer kræver:

 

Projektagenten – arbejde med DGNB og værdien for kunden

Projektagenten gør det nemt for kunder at finde byggeprojekter med fokus på bæredygtighed gennem vores avancerede filtreringsfunktioner. Via platformen kan brugerne filtrere og identificere projekter efter forskellige bæredygtighedskriterier, så som DGNB, Svanemærket eller LEED og BREEAM certificering, så de hurtigt kan få overblik over relevante muligheder. Dette sparer tid og sikrer, at kunderne kun ser de projekter, der opfylder deres specifikke krav til bæredygtighed. Du kan læse mere om de andre typer certificeringer i denne artikel: BREEAM og LEED’s rolle i en DGNB-domineret branche

En essentiel del af researchindsatsen hos Projektagenten er at indhente information om projektets fokus på bæredygtighed og eventuelle planer om bæredygtighedscertificeringer. Vores researchere foretager adskillige interviews med projektets involverede aktører, hvor de bl.a. indhenter information om certificeringer, materialevalg og den generelle tilgang til bæredygtighed i projektet. Denne grundige tilgang sikrer, at vores platform tilbyder nøjagtige og opdaterede oplysninger om hvert projekts bæredygtighedsprofil.

 

Hvorfor er dette relevant for aktører i byggebranchen?

Med Projektagentens filtreringsfunktioner kan fagfolk hurtigt identificere projekter baseret på forskellige bæredygtighedsparametre. Dette giver dem mulighed for at målrette deres indsats mod byggeprojekter, hvor deres viden og erfaring med bæredygtigt byggeri er højt efterspurgt.

Ved at fokusere på projekter med bæredygtighedsambitioner kan både udførende og rådgivende fagfolk styrke deres konkurrenceevne, effektivt bruge deres ressourcer og positionere sig som stærke spillere i den stigende efterspørgsel efter grønne løsninger.

Med DGNB-certificeringer får bygherrer desuden et strategisk værktøj tilpasset bæredygtighedsambitioner for de specifikke projekter samt aktørerne involveret i projekterne. Dette giver samtidigt data og dertilhørende dokumentation verificeret af en tredjepart, som kan benyttes i forbindelse med grøn finansiering og ESG-rapportering, som i stigende grad bliver krævet af virksomhedernes samarbejdspartnere.

Af Frederik Seebach Würtz, Junior Tekstforfatter