BREEAM og LEED’s rolle i en DGNB-domineret branche

I byggebranchen er bæredygtighed et stadigt vigtigt element, da byggerierne i stigende grad har interesse i at reducere miljøbelastningen, forbedre energieffektiviteten og sikre ansvarlig brug af ressourcer som vand og byggematerialer.

inspiration

I Danmark er det bekendt, at DGNB er den førende bæredygtighedscertificering, som aktører i branchen forholder sig til og arbejder med. Selvom BREEAM- og LEED-certificeringer ikke er lige så udbredte i Danmark som det tyske DGNB-system, er det stadig vigtigt for aktører i byggebranchen at kende til disse internationale certificeringsstandarder.

Som kunde hos Projektagenten kan viden om BREEAM og LEED åbne døren til projekter, der strækker sig ud over de danske grænser eller samarbejder med internationale partnere, hvor disse certificeringer er normen. Derudover kan det at forstå deres principper give et bredere perspektiv på bæredygtighed, som kan være relevant for dig, der ønsker at profilere sig globalt og tage del i det internationale marked for grønne byggerier. Kendskab til BREEAM og LEED giver mulighed for at tilpasse sig både nationale og internationale krav og udvide forretningen på tværs af grænser.

Lad os kigge nærmere på, hvordan disse certificeringer opstod, hvad de bygger på, og hvordan de anvendes i praksis.

 

BREEAM – Building Research Establishment Environmental Assessment Method

BREEAM blev udviklet i Storbritannien i 1990 af Building Research Establishment (BRE) som verdens første certificeringsordning for bæredygtigt byggeri. Ordningen er siden blevet globalt anerkendt, især i Europa, og anvendes til at evaluere bygningers miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed.

BREEAM-certificeringer er kendt for deres brede og holistiske vurderingsramme, hvor bygninger evalueres ud fra flere aspekter af bæredygtighed herunder ledelse, energi, vand, materialer, indeklima og affaldshåndtering. Det omfatter også mere specifikke faktorer som biodiversitet og transportmuligheder.

I nedenstående tabel ses, de forskellige kriterier, og hvad de bygger på:

Med udgangspunkt i ovenstående kriterier gives en score eller vurdering, som reflekterer, hvor godt et projekt performer i denne bæredygtige certificering. Dette skaber et rum for sammenligning mellem projekter på tværs af de endelige resultater, som projekterne har fået. Yderligere garanterer disse bedømmelser utvetydighed i opfattelsen af kvalitet, performance og værdi. Nedenfor ses et overblik af de forskellige bedømmelser, og projektet skal altså opnå en score på mindst 30 % for at få en ’BREEAM-rating’.

 

LEED – Leadership in Energy and Environmental Design

LEED blev udviklet af U.S. Green Building Council (USGBC) i 1998 og har hurtigt udviklet sig til et af de mest udbredte certificeringssystemer globalt. Det er især populært i Nordamerika. Certificeringssystemet er anerkendt for at fremme energieffektivt byggeri og bæredygtighed gennem et pointsystem, der belønner bygninger for innovative og grønne designstrategier.

 

Vurderingskategorier

LEED vurderer projekter ud fra seks centrale kategorier, der har til formål at reducere en bygnings negative miljøpåvirkning samt skabe et sundt og produktivt indeklima:

  1. Bæredygtige byggepladser: Her vurderes projektets placering og design med henblik på at minimere negativ indflydelse på den lokale økologi og transport. Dette omfatter valg af byggeplads, reduktion af lysforurening, håndtering af regnvand og at fremme den biologiske mangfoldighed.
  2. Vandeffektivitet: Reduceret vandforbrug er en central målsætning. Dette opnås ved at implementere effektive vandsystemer, som lavflow-toiletter og regnvandsopsamling til genbrug i bygningens drift.
  3. Energi og atmosfære: Vurderingen fokuserer på energieffektivitet og reduktion af drivhusgasudledninger gennem anvendelse af innovative energistrategier og vedvarende energikilder. LEED giver betydelige point for designløsninger, der går langt ud over lovkravene til energieffektivitet.
  4. Materialer og ressourcer: LEED opfordrer til brugen af bæredygtige materialer med lav miljøpåvirkning fx genbrugsmaterialer og materialer med lav indlejret energi. Der er også fokus på genanvendelse af byggematerialer og affaldsreduktion.
  5. Indeklima: Skabelsen af et sundt og behageligt miljø for brugerne er centralt i LEED. Dette indebærer optimering af ventilation, valg af materialer uden skadelige udledninger (fx kemiske dampe) og sikring af adgang til dagslys og udsyn for bygningens brugere.
  6. Innovation: Her kan projekter optjene ekstra point ved at implementere unikke, innovative bæredygtighedsløsninger, som ikke nødvendigvis er omfattet af de traditionelle kategorier. Projekter kan også optjene point for at overgå standardkravene i de andre kategorier.

 

Certificeringsniveauer

LEED-certificeringen er baseret på et pointsystem, hvor et projekt kan opnå maksimalt 110 point. Certificeringsniveauerne er som følger:

  • Certified: 40-49 point
  • Silver: 50-59 point
  • Gold: 60-79 point
  • Platinum: 80 point og derover

 

LEED-certificeringer gælder for en bred vifte af bygningstyper og projektfaser herunder nybyggeri, renoveringer og drift. LEED er især kendt for sit stærke fokus på energibesparelser og reduktion af drivhusgasser, hvilket gør det til et populært valg i lande og regioner med en stram klimapolitik.

 

Hvordan kan Projektagenten bidrage?

Selvom både BREEAM og LEED er stærke internationale standarder, så er DGNB-certificeringen blevet det foretrukne valg i Danmark. Hvad fremtiden bringer er svært at sige, men hvis du som aktør i branchen har interesse i bæredygtighedsprojekter, så er Projektagentens brede portefølje af projekter det bedste sted at starte.

Vi har dybdegående viden om både DGNB, BREEAM og LEED og kan guide din virksomhed til at træffe de rigtige valg, hvad enten du fokuserer på nationale eller internationale projekter.

Af Frederik Seebach Würtz, Junior Tekstforfatter